Glostrup Forsyning samarbejder med frivillige organisationer om genbrug

  • Del:

Læs om vores samarbejde med de frivillige organisationer og se vores film om, hvad organisationerne kan bruge genbrugsvarerne til.

Se filmen om Glostrup Forsynings samarbejde med MÅNESTRÅLERNE og SydhavnsCompagniet her

Se filmen med Martin, der arbejder på Glostrup Genbrugsstation, som fortæller om samarbejdet

Se filmen med Steen fra MÅNESTRÅLERNE og hans ihærdige kamp for gode forhold for hjemløse her

 

 

Genbrug er godt for miljøet, fordi man udnytter ressourcerne flere gange frem for at bruge en masse energi og nye ressourcer på at producere nye varer. Men genbrug kan også være godt for mennesker.

Glostrup Forsyning samarbejder med flere frivillige organisationer, der kommer og henter de ting, der er afleveret til direkte genbrug. Enten tager de tingene med til deres genbrugsbutikker, sælger varerne og donerer overskuddet til udsatte mennesker. Eller de giver tingene videre til folk, der eksempelvis har brug for støtte til at etablere et nyt hjem. 

Læs artiklen fra Folkebladet

Læs om Steen fra MÅNESTRÅLERNE, Julie fra SydhavnsCompagniet og om Martin fra genbrugsstationen, der alle arbejder for, at gode genbrugsvarer får nyt liv til gavn for de svageste i samfundet. 

Folkebladet bragte i oktober 2019 en artikel, som handler om netop det. 

Læs "Når genbrug gør en forskel" her. 

Samarbejde er nøgleordet

Vi har i øjeblikket aftaler med følgende foreninger og frivillige organisationer:

  • MÅNESTRÅLERNE
  • Kirkens Korshær 
  • SydhavnsCompagniet 
  • Kirkens Genbrug, Glostrup 
  • Dalvangens Venner
  • IF 32 

Samarbejdet har eksisteret siden 1. januar 2019, hvor den nye genbrugsstation åbnede. Hver mandag skiftes foreningerne til at hente tingene, og aftalerne forhandles hvert år. 

Vil du også aflevere ting til direkte genbrug?

Vi tager meget gerne imod dine genbrugsvarer på vores genbrugsbutik. Læs mere om direkte genbrug og få et overblik over, hvad du må - og ikke må - aflevere til direkte genbrug:

Direkte genbrug

Og find åbningstiderne til genbrugsstationen her: 

Genbrugsstationens åbningstider 

Driftsinfo