Ny affaldssortering gør Glostrup grønnere

  • Del:

Til maj kommer der ny affaldsordning, som betyder, at du skal sortere dit glas, plast, papir og metal ud af dagrenovationen. Du vil modtage en sorteringsvejledning, og alle husstande i Glostrup Kommune får leveret nye affaldsbeholdere. Den nye affaldssortering gør det lettere for dig at være grøn - ligegyldigt om du bor i etagebolig, kolonihave eller hus.

Er din nabo tyvstartet med at sortere?
Siden 1. september 2015 har ca. 300 frivillige familier og en række institutioner i Glostrup været TestPiloter for den nye affaldsordning. Vi har samlet deres erfaringer og tilrettet sorteringsvejledninger, for at det bliver så let for dig at sortere som muligt.

Glostrup Forsynings hjemmeside kan du læse om TestPiloterne, se de nye beholdere, finde sorteringsvejledninger, filmklip, avisartikler mv. Det håber vi, hjælper dig til at forstå, hvad den nye affaldsordning betyder for dig.

Nysgerrig?
Hvis du kender en TestPilot-familie, anbefaler vi en hyggelig snak hen over hækken/stakittet, så du kan høre, hvordan de har indrettet deres køkken eller hvor de har placeret affaldsbeholderne.

Du kan finde mere information på www.glostrupforsyning.dk/affald.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Glostrup Forsyning på affald@glostrupforsyning.dk, 43208020 eller finde os på Facebook.

Du kan se forskellige videoer om affald på Glostrup Forynings YouTube Kanal

Driftsinfo