Stem på din kandidat til Glostrup Forsynings forbrugervalg

  • Del:

Der skal vælges 2 forbrugerrepræsentanter og 2 suppleanter til Glostrup Forsynings bestyrelse – og du har mulighed for at bestemme hvem det bliver. Selve valget af forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen i selskaberne Glostrup Vand A/S og Glostrup Spildevand A/S foregår fra den 1. til den 19. september 2017.

SE MERE OM KANDIDATERNE HER
- Du kan se kandidaterne og læse mere her:
- Du har mulighed for at høre fra kandidaterne selv via små korte valgvideoer.  

Valget foregår elektronisk via hjemmesiden, ved at du afgiver en elektronisk stemme for din husstand. Læs meget mere her. Har du udfordringer med at afgive elektronisk stemme, er du velkommen på Ørnebjergvej 7.

DIN STEMME ER VIGTIG
Din stemme er vigtig fordi, du har indflydelse på hvem der skal repræsentere både dig og dine medborgeres interesser, ift. hvad der skal ske på både vand, regn og spildevandsområdet. (AFGIV STEMME)

FÆLLES VANDMÅLER - FÅ EN STEMMEKODE TIL VALGET
Har du ikke egen vandmåler, fordi du bor til leje eller er andels-/kolonihaveejer, skal din husstand anmode om en stemmekode. Husstanden kan anmode om en elektronisk stemmekode fra den 21. august til 10. september på www.glostrupforsyning.dk/selvbetjening/forbrugervalg/. Du vil efter nogle dage modtage husstandens stemmekode til valget, da de behandles personligt.

EGEN VANDMÅLER – STEM MED DIT KUNDENUMMER
Har du egen vandmåler, kan din husstand afgive en stemme til valget via dit kundenummer, og du skal derfor ikke anmode om stemmekode. Det eneste du skal gøre, er at finde ud af hvilken kandidat, som du ønsker at stemme på til valget fra den 1. til den 19. september 2017 med din adresse og kundenummer.

 

Driftsinfo