Glostrup Forsyning afskaffer småt brændbart

  • Del:

Fra uge 47 kan du ikke længere smide dit affald til småt brændbart på Glostrup Genbrugsstation. Vi skal blive endnu bedre til at sortere vores affald, og dette er en af måderne, vi kan sørge for, at mere affald bliver sorteret korrekt. Affald, der ikke kan genanvendes kan fremadrettet afleveres i ’Rest efter sortering’-containeren.

Småt brændbart bliver til rest efter sortering

Vi bliver hele tiden bedre til at sortere dåsen med de flåede tomater, vinflaskerne og plastikbakkerne fra resten af affaldet. Det er en udvikling, vi er rigtig glade for i Glostrup Forsyning, og som vi kun håber vil fortsætte.

Derfor tager vi nu næste skridt på vejen mod mere og bedre sortering. Det samme gør 18 andre kommuner, som alle er en del af Vestforbrænding, og beslutningen betyder, at man fra uge 47 ikke vil kunne finde Småt Brændbart-containeren på genbrugsstationen. Den bliver til gengæld erstattet med en ny container, der kommer til at hedde ’Rest efter sortering’.

Sorter mere, brænd mindre

Den nye container kan indeholde alt det affald, man ikke kan sortere i de andre containere på genbrugsstationen. Det kan f.eks. være affald, som består af mange forskellige typer materialer, der ikke kan skilles ad, ringbind eller våde aviser, der ikke kan genanvendes.

Vestforbrænding, som håndterer Glostrups affald, vil sørge for, at der kommer nye skilte og information om ændringen på genbrugsstationen.

Driftsinfo