Nordre Ringvej spærret ved Kindebjergvej

  • Del:

Glostrup Forsyning spærrer Nordre Ringvej ved Kindebjergvej fredag den 13. marts om aftenen til mandag den 16. marts tidlig morgen for at grave en vandledning på tværs og gøre plads til Letbanen. Der spærres for gennemgående trafik i begge retninger.

Glostrup Forsynings arbejde med omlægning af vandledningen betyder, at Ringvejen spærres for personbiler mellem den 13. marts om aftenen til den 16. marts om morgenen. Man kan altså  ikke passere ved Kindbjergvej. Skal man til Rigshospitalet Glostrup, skal man komme  nordfra og dreje til højre ad Kindebjergvej. På Kindebjergvej holdes pullerter nede i hele perioden, hvor der så er udkørsel til Sportsvej i vest. Busser og beredskab kan dog passere Nordre Ringvej i et indsnævret spor i den østlige side af Nordre Ringvej. Vi starter det indledende arbejde torsdag den 12. marts, men her vil der ikke ske væsentlig omlægning af trafikken.

For at være mindst muligt til gene for trafikken på Ringvejen, udfører vi omlægningen som weekend- og natarbejde. Vi kommer til at arbejde i døgndrift, og det vil medføre lokale støjgener, men vi bestræber os på at gøre processen så kort som mulig.

Har du spørgsmål? 

Hvis du har nogle spørgsmål til vores arbejde omkring Letbanen, er du altid velkommen til at skrive en mail på forsyning@glostrupforsyning.dk eller ringe på 43 20 80 20. 

Læs mere om Glostrup Forsynings arbejde for Letbanen her. 

Driftsinfo