Juleinformation og affaldsindsamling 2021

  • Del:

Glostrup Forsyning holder lukket mellem jul og nytår, men du har sikkert mange spørgsmål om ekstra affald, fedt i afløbet og akutte henvendelser. Derfor har vi samlet juleinformation.

Akutte problemer

Vi holder generelt lukket fra og med den 23. december til den 3. januar, men hvis du har akut brug for hjælp, er vores vagttelefoner åbne:

  • Spildevand: 43 20 80 49
  • Rottebekæmpelse: 43 20 80 49 (hvis du ser en rotte inde i dit hjem)
  • Vand og Fjernvarme: 43 20 80 69

Kundeservice åbningstider

Kundeservice holder lukket fra og med den 23. december til og med den 3. januar 2022.

Obs.: På grund af coronarestriktioner vil der være lukket for fysisk betjening på Ørnebjergvej fra den 14. december til den 22. december samt den 4. januar.

Genbrugsstationen i julen

Glostrup Genbrugsstation holder lukket den 24., 25., 26. og 31. december samt den 1. januar. På disse lukkedage kan du heller ikke besøge genbrugsstationen i den ubemandede åbningstid.

Du kan altså ikke komme på Glostrup Genbrugsstation:

  • Den 23. december kl. 18 til den 27. december kl. 8.
  • Den 30. december kl. 18 til den 2. januar kl. 10.

Ekstra affald i julen?

Vi genererer ofte mere affald i julen. Hvis du får brug for mere plads til dagrenovationen, kan du købe klistermærker til ekstra afhentning af dagrenovationen  i APP ’en Affaldsportal, via webshoppen eller på Glostrup Genbrugsstation.

Hvis du vil bestille via webshoppen, skal du lægge din ordre senest torsdag den 16. december. Vi sender din ordre fredag den 17.

Juletømning af affald

Alt affald bliver hentet som normalt.

Bliver dit affald mod forventning ikke afhentet, skal du melde manglende tømning. Vi beder om, at I har tålmodighed med afhentningen af affald mellem jul og nytår. Vi skal nok få afhentet det hele.

Juletræsafhentning

Vi kommer og henter dit juletræ i uge 3 på den ugedag, hvor du normalt får afhentet haveaffald (OBS. vi henter kun juletræ). Så hvis du normalt får afhentet haveaffald om tirsdagen, så vil du få hentet dit juletræ tirsdag i uge 3.

Hvis du vil have hentet dit juletræ, skal du stille det ud til skel dagen inden ugedagen, hvor du normalt får hentet haveaffald.

Fra den 2. januar kan du selvfølgelig også selv aflevere dit juletræ på Glostrup Genbrugsstation i containeren til haveaffald.

Bor du i etagebolig, skal du spørge din vicevært, hvor du skal lægge dit juletræ.

Affaldskalender 2022

Affaldskalenderen for 2022 er klar. Hvis du oplever problemer med at få kalenderen frem så kontakt os gerne.

Du skal være opmærksom på, at juletræsindsamlingen ikke fremgår på kalenderen. Vi henter juletræer i uge 3 på de dage, hvor du normalt vil få hentet haveaffald. 

Affaldssortering - juleedition

I julen bliver der genereret en masse affald, og her er lidt hjælp til sortering:

  • Gavepapir og -bånd (dagrenovation)
  • Mælke- og juicekartoner (dagrenovation)
  • Pizzabakker fra pizzeriaer (dagrenovation - men indpakningen fra frysepizzaer skal i pap)
  • Køkkenrullerør og lignende (pap)
  • Brugt køkkenrulle, servietter og lignende (dagrenovation)
  • Bagepapir (dagrenovation)
  • Julemad (i maven, ellers skal rester i dagrenovation)
  • HUSK at du ikke må hælde stegefedt i afløbet – hverken via håndvask eller toilet. Det skaber nemlig problemer ude i kloakkerne. Du kan i stedet samle det i en pose og smide det i dagrenovation.
  • Brugt fyrværkeri (rest efter sortering)
  • Fyrværkeri (Farligt affald, hvis det ikke er affyret/brugt)

Find over 2000 søgeord i APP'en Affaldsportal sorteringsguide, hvis der er andet, du har brug for at vide ift. sortering.

Du kan også læse endnu mere om julens affaldssortering i Vestforbrændings affaldsguide.

Kuberne til glas og aviser lukkes

Kuberne til aviser og glas i Glostrup Kommune bliver lukket den 31. december, og åbnet op igen den 1. januar, for at undgå ødelæggelse.

Priser i 2022

Priserne på vand, varme, spildevand og affald ændrer sig i 2022. Vi har lavet en nyhed om prisændringerne, hvor du kan læse om, hvilke ændringer der er.

Driftsinformation

Husk at du altid kan finde driftsinformation, samt information om hvor vi arbejder på hjemmesiden.

Fandt du det du søgte?

Driftsinfo