Regninger

Hvordan hænger det sammen med regninger fra Glostrup Forsyning? De svar finder du her på siden.

Et par kigger sammen på en regning

Hvornår modtager jeg regninger?

Som kunde i Glostrup Forsyning modtager du fire acontoregninger om året samt en årsafregning. 

1. aconto betales den 1. februar, 2. aconto 1. maj, 3. aconto 1. august og 4. aconto den 1. november. Din aconto er baseret på det tidligere års forbrug. Hvis dette ikke kan beregnes, for eksempel for en ny tilflytter, så bruger vi en standard aconto beregning.

Vores standard aconto er baseret på 2 voksne og to børn med almindeligt vandforbrug på 120m3.

Din årsafregning kommer på samme regning som 1. aconto. Det vil sige, at hvis du har haft et højere forbrug end dine forudbetalte acontobetalinger, skal du betale mere på den samlede regning.

Hvis der på årsafregningen er et eventuelt tilgodehavende, bliver beløbet enten brugt til at betale kommende acontobetalinger eller det udbetales til din NemKonto. Beløbet kan udbetales til din NemKonto, hvis du har givet os samtykke til at bruge dit CPR-nummer. Det gør du på Min Forsyning, hvor du tilvælger samtykke og skriver dit CPR-nummer.

Hvor modtager jeg regningerne?

Du kan enten modtage din regning med posten eller digitalt. 

Din første regning er altid med posten, og herefter kan du tilmelde dig en digital betalingsløsning, og vil så modtage regningen digitalt. Hvis du vil have regningen via din mail, skal du skrive din email ind på Min Forsyning. Det er også en forudsætning for at kunne betale digitalt.

Vær opmærksom på at regningen, du får sendt til din mail, er et engangslink pga. GDPR/sikkerhedsregler. Du kan dog altid finde regningen på Min Forsyning. 

Hvis du vil modtage dine regninger i eBoks, skal du give samtykke til, at vi må bruge dit CPR-nummer. Det gør du på Min Forsyning, hvor du tilvælger samtykke og skriver dit CPR-nummer. Herefter skal du tilmelde dig post fra os direkte i e-Boks. 

Hvordan betaler jeg mine regninger?

Du kan betale dine regninger på flere måder. Du kan betale det som alm. girokort via brev eller digitalt.

Hvis du ønsker at betale digitalt, kan du enten gøre det ved at sætte betaling til at køre direkte over dit betalingskort på Min Forsyning eller bruge Betalingsservice (husk at afmelde PBS, hvis du vil skifte fra PBS til betalingskort).

Erhvervskunder kan også betale med EAN-nummer. Du kan tilmelde virksomheden med EAN-nummer ved at kontakte os på kundeservice.

Hvad koster det at betale en regning?

Girokort: 30 kr.

Betalingsservice: 6,25 kr.

Betalingskort: 0 kr.

Min regning giver ikke mening 

Regninger fra forsyninger er ikke ligefrem overskuelige pga. gebyrer og fagtermer. Hvis regningen ikke giver mening, er du velkommen til at kontakte os.

Fandt du ikke hvad du søgte?
Fandt du ikke hvad du søgte?