Byggeudvikler

  • Del:

Når du skal bygge på en eller flere grunde, er det vigtigt at kende reglerne for tilslutning af vand

Ligger grunden(e) inden for vores vandforsyningsområde, er Glostrup Forsyning forpligtet til at levere vandstik ind på grunden.

Der er forskel på, om du skal bygge på et sted:

  • som er ubebygget/ikke byggemodnet
  • hvor flere ejendomme/matrikler samles i én matrikel med flere boliger
  • hvor erhvervsejendomme bygges til boliger

Alt installationsarbejde på grunden skal udføres af autoriseret VVS-installatør.

I forbindelse med byggeriet skal bygherren sørge for at installere en målerbrønd på anvisning af Glostrup Forsyning. Vi installerer efterfølgende en byggevandsmåler, som aflæses typisk én gang årligt eller afregnes efter byggeriets afslutning. I forbindelse med installering af byggevandsmåleren skal vi have fakturaoplysninger.

Ubebyggede grunde

Har grunden ikke tidligere været tilsluttet til vandforsyningen, skal der søges om tilslutning til vand. Du skal betale tilslutningsbidrag, og du kan se bidragets størrelse under priser.

Der skal indgås en tilslutningsaftale med Glostrup Forsyning. Vi leverer stik frem til nærmeste matrikelskel (ca. 1m ind på grunden). Alle installationer inde på grunden, inkl. jordledning mellem stik og frem til huset, skal udføres af bygherres VVS-installatør, og jordledningen skal synes i åben grav af forsyningen. 

Afhængig af aftaler mellem bygherre og Glostrup Forsyning kan arbejdet med samling af rør, ilægning af rør i grav med videre aftales efter indgåelse af tilslutningsaftale. 

Bygherre skal oplyse om vandmængder for byggeriet eller pr. enhed, så Glostrup Forsyning efterfølgende har mulighed for at dimensionere jordledninger. Er der tale om større byggeri, skal bygherren tage kontakt til Hovedstadens Beredskab for afklaring af, om der skal være en brandhane i bebyggelsen.

Bygherren skal også oplyse målerstørrelse. Glostrup Forsyning leverer passrør, og installerer vandmåleren efter byggeriets afslutning og inden bygningen tages i brug. 

I nogle tilfælde vil det være aktuelt med en deklaration, der sikrer forsyningens adgang til drift og vedligeholdelse af ledningsanlægget.

Flere ejendomme/matrikler samles i én matrikel eller flere boliger

Foregår byggeriet på en grund, hvor der er et eller flere huse, der skal rives ned, skal du tage kontakt til Glostrup Forsyning. Stophanen skal lukkes, og måleren skal nedtages af forsyningen.

Når flere ejendomme/matrikler slås sammen, og der etableres flere boliger, så skal der betales mere i tilslutningsbidrag. Man skal dog ikke betale for de ejendomme, der tidligere er betalt for. Her er et eksempel: Fire ejendomme bliver slået sammen, og der etableres her 20 lejligheder. Der er tidligere betalt tilslutningsbidrag for de fire ejendomme, hvor der har været huse, og der skal derfor kun betales tilslutningsbidrag for 16 nye boliger.

I forbindelse med opførelsen af de nye boliger skal du kontakte forsyningen med henblik på, at der kan komme en ny Pe-ledning hele vejen ind til bygningen.

Alle installationer inde på grunden, inkl. jordledning mellem stik fra matrikel skel og frem til huset, skal udføres af bygherres VVS-installatør. Glostrup Forsyning skal syne jordledningen i åben grav. Afhængig af aftaler mellem bygherre og os kan arbejdet med samling af rør, ilægning af rør i grav med videre aftales efter indgåelse af tilslutningsaftale. 

Bygherre skal oplyse om vandmængder således, Glostrup Forsyning har mulighed for at dimensionere jordledninger. Er der tale om større byggeri skal bygherren tage kontakt til Hovedstadens Beredskab for afklaring af, om der skal være brandhane i bebyggelsen.

Bygherren skal oplyse målerstørrelse. Glostrup Forsyning leverer passrør. Glostrup Forsyning installerer vandmåleren efter byggeriets afslutning og inden ibrugtagning. 

I nogle tilfælde vil det være aktuelt med en deklaration, der sikrer forsyningens adgang til drift og vedligeholdelse af ledningsanlægget.

Erhvervsejendomme bygges til boliger

Foregår arbejdet på en grund, hvor der tidligere har været en erhvervsejendom, skal du tage kontakt til Glostrup Forsyning. Stophanen skal lukkes, og måleren skal nedtages af forsyningen.

Ændringen af funktion til boliger betyder, at der skal der betales mere i tilslutningsbidrag. I udregningen af tilslutningsbidrag fratrækkes det, der allerede er betalt i bidrag for i form af den nuværende funktion. 

I forbindelse med opførelsen af de nye boliger skal du kontakte Glostrup Forsyning med henblik på, at der kan komme en ny Pe-ledning hele vejen ind til bygningen.

Alle installationer inde på grunden, inkl. jordledning mellem stik fra matrikel skel og frem til huset, skal udføres af bygherres VVS-installatør. Glostrup Forsyning skal syne jordledningen i åben grav. Afhængig af aftaler mellem bygherre og GF kan arbejdet med samling af rør, ilægning af rør i grav med videre aftales efter indgåelse af tilslutningsaftale. 

I nogle tilfælde vil det være aktuelt med en deklaration, der sikrer forsyningens adgang til drift og vedligeholdelse af ledningsanlægget.

Fandt du det du søgte?

Driftsinfo