Plast
Genanvendt plast kan indgå i produktionen af nye produkter og dermed reducere CO2-regnskabet.
Hvad skal sorteres som plast?
OBS! Plastemballagen skal være tømt for indhold.
Skab plads i plastbeholderen
Hvis du sorterer dit plast smart, kan du få det til at fylde mindre:
- Du kan lægge mindre stykker hård plast ind i større stykker hård plast.
- Du kan også samle mindre stykker blød plast i større stykker blød plast.
- Er det en pose, kan du presse luften ud.
- Nogle typer hårdere plast kan presses sammen - for eksempel en olieplastflaske.
- Sørge for at folde mad- og drikkekartoner sammen.
Hvorfor sortere plast?
Det kræver store mængder olie at producere nyt plast. Ved at bruge genanvendt plast til produktionen af nye plastprodukter reduceres forbruget af fossile brændsler.
Det koster meget energi at producere ny plast, og det skader atmosfæren at brænde det af. Ved at genanvende plastemballage undgår vi unødig udledning af CO2.
Når vi har indsamlet plasten, køres det til anlæg, hvor den knuses og smeltes. Herefter indgår plasten i nye plastprodukter som lamper, havemøbler, kontorartikler, urtepotter, vejkegler og fleecetrøjer.