Privat kunde - enkelt stik

Når du skal bygge på din grund, er det vigtigt at kende reglerne for afledning af spildevand og eventuelt regnvand.

Droneskud af parcelhusgrund

Glostrup Forsyning kan oplyse, hvilket opland du skal tilsluttes – om hvorvidt området er fælles- eller separatkloakeret.

Du skal være opmærksom på, at Glostrup Kommune i forbindelse med en byggesagsbehandling vil stille krav om tilbageholdelse af regnvand på egen grund. Der er også mulighed for at søge om delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag i forbindelse med tilbageholdelse af regnvand.

Når det handler om tilslutning til kloak, er der forskel på, om du skal bygge på en grund:

  • der ikke tidligere har været bebygget og/eller tilsluttet
  • hvor der tidligere har ligget et hus som er revet ned, eller du skal rive det eksisterende hus ned
  • hvor der er et hus og der skal opføres en tilbygning

Grund som ikke er tilsluttet

Har din grund ikke tidligere været tilsluttet kloaksystemet, skal du søge om tilslutning til kloak, og der skal betales tilslutningsbidrag. Du finder vores priser på tilslutningsbidrag under priser. Tilslutningsbidrag opkræves altid hos ejer.

Du kan selv søge om tilslutning til kloak, men kloakmesteren, som skal udføre arbejdet, kan også søge. Det gøres ved at kontakte Glostrup Forsyning.

Glostrup Forsyning fører kloakstik ca. 1 meter ind på grund og etablerer en skelbrønd med lige gennemløb, medmindre andet er aftalt med Glostrup Forsyning. Afhængigt af opland kan der være tale om to kloakstik - regnvand og spildevand.

Alt øvrigt kloakarbejde på privat grund skal udføres af autoriseret kloakmester og ejer afholder udgifterne hertil, dog er arbejde vedrørende faskiner og regnvandsbed, der ikke tilsluttes kloaksystemet, ikke omfattet af autorisationsloven.

Glostrup Forsyning er forpligtet til at aflede jf. afledningsretten, således at der kun sker opstuvning til terræn hvert 5-10 år.

Grund med byggeri til nedrivning eller som tidligere har været bebygget

Har du en grund, hvor der er et hus, som skal rives ned, skal det interne kloaknet afproppes, og stikkets placering skal mærkes af, så man altid kan finde stikket igen – også selvom der går flere år, før stikket igen skal tages i brug. En korrekt afpropning er vigtig for at undgå fremkomsten af rotter. 

Har der tidligere ligget et hus på grunden, som er revet ned, kan du finde oplysninger om det tidligere hus og evt. grundens interne kloaknet på weblager.dk eller ved henvendelse til Glostrup Kommune. Forsyningen har normalt ikke tegninger over stikkets placering.

Når du skal opføre et nyt hus på grunden og tilslutte det til kloakken, skal du bruge det eksisterende stik. Ønskes der en anden tilslutning, skal dette aftales med Glostrup Forsyning. Forsyningen vil bede om afpropning af ’gammelt’ kloakstik ved hovedkloakken. Afpropningen skal synes og godkendes af Glostrup Forsyning og på foranledning TV-inspiceres af DTVK-godkendt inspektionsfirma på bygherres regning.

Alt spildevand fra husets afløbsinstallationer (såsom afløb fra wc, gulvafløb, køkken- og håndvask, vaske- og opvaskemaskine m.m.) skal ledes til kloakken. Mht. håndtering af regnvand kan der være forskellige krav og vilkår.

Hvis din grund ligger i et område, som er:

  • Separat kloakeret må du lede både regn- og spildevand til kloaknettet. Du skal internt separere ledningsnettet på din grund samt forsinke dit regnvand jf. afledningsretten. Ledningerne skal tilkobles hver sin skelbrønd. 
  • Fælles kloakeret må du lede både regn- og spildevand til kloaknettet. For at fremtidssikre grundens kloaksystem skal du internt separere ledningsnettet på din grund samt forsinke dit regnvand jf. afledningsretten. Ledningerne skal samles i en skelbrønd.

I Glostrup Kommune har man besluttet at begrænse afledningen af regnvand fra private matrikler, som du kan læse mere om på Glostrup Kommunes hjemmeside.

Alt kloak arbejde på privat grund skal udføres af autoriseret kloakmester og ejer afholder udgifterne hertil, dog er arbejde vedrørende faskiner og regnvandsbed ikke omfattet af autorisationsloven.

Tilbygning

Når du skal lave en tilbygning til dit eksisterende hus, som allerede er tilsluttet til kloak, skal du bruge det eksisterende kloaknet på din grund.

Alt spildevand fra f.eks. nyt badeværelse skal tilsluttes til kloakken. Med hensyn til tilslutning af regnvand fra de nye tagflader, skal du via Glostrup Kommune undersøge, om din grund i dag afleder regnvand til forsyningens kloaknet.

Kræver din tilbygning en byggesagsbehandling, vil reglerne om tilbageholdelse af regnvand fremgå i byggesagsbehandlingen.

Alt kloak arbejde på privat grund skal udføres af autoriseret kloakmester og ejer afholder udgifterne hertil, dog er arbejde vedrørende faskiner og regnvandsbed ikke omfattet af autorisationsloven. 

Fandt du ikke hvad du søgte?
Fandt du ikke hvad du søgte?