Julepynt: gran, tørrede appelsiner, nødder

Juleinformation og affaldsindsamling 2020

Kundeservice

Glostrup Forsyning holder lukket mellem jul og nytår, men du har sikkert mange spørgsmål om ekstra affald, fedt i afløbet og akutte henvendelser.

Akutte problemer

Vi holder lukket fra og med den 23. december til den 3. januar, men hvis du har akut brug for hjælp, er vores vagttelefoner åbne:

Juletømning af affald

Dagrenovation, som skal afhentes fredag den 25. december, bliver afhentet i lørdag 26. december 

Dagrenovation, som skal afhentes fredage den 1. januar, bliver hentet lørdag den 2. januar 

Emballageaffald (plast, papir, glas og metal), som skal afhentes fredag den 25. december, bliver afhentet torsdag den 24. december. 

Emballageaffald (plast, papir, glas og metal), som skal afhentes fredag den 1. januar, bliver afhentet torsdag den 31. december. 

Bliver dit affald imod forventning ikke afhentet, skal du melde manglende tømning, for så sendes dine oplysninger direkte til renovatøren. Vi beder om, at I har tålmodighed med afhentningen af affald mellem jul og nytår. Vi skal nok få afhentet det hele.

Juletræsafhentning

Vi kommer og henter dit juletræ i løbet af mandag d. 18. januar og tirsdag d. 19. januar. Hvis du vil have hentet dit juletræ, skal du stille det ud inden mandag den 18. kl. 06.

Fra den 2. januar kan du selvfølgelig også selv aflevere dit juletræ på Glostrup Genbrugsstation i containeren til haveaffald.

Bor du i etagebolig, skal du spørge din vicevært, hvor du skal lægge dit juletræ.

Ekstra affald i julen?

Vi genererer ofte mere affald i julen. Hvis du får brug for mere plads til dagrenovationen, kan du købe klistermærker til ekstra afhentning af dagrenovationen  i APP ’en Affaldsportal, via webshoppen eller på Glostrup Genbrugsstation.

Genbrugsstationen i julen

Glostrup Genbrugsstation holder lukket den 24., 25. og 26. december samt den 31. december og 1. januar. På disse lukkedage kan du heller ikke besøge genbrugsstationen i den ubemandede åbningstid.

Du kan altså ikke komme på Glostrup Genbrugsstation:

  • Den 23. december kl. 18 til den 27. december kl. 10.
  • Den 30. december kl. 18 til den 2. januar kl. 10.

Affaldssortering - juleedition

I julen bliver der genereret en masse affald, og her er lidt hjælp til sortering:

  • Gavepapir og -bånd (rest efter sortering)
  • Mælke- og juicekartoner (dagrenovation)
  • Pizzabakker fra pizzeriaer (dagrenovation - men indpakningen fra frysepizzaer skal i pap)
  • Køkkenrullerør og lignende (pap)
  • Brugt køkkenrulle, servietter og lignende (dagrenovation)
  • Bagepapir (dagrenovation)
  • Julemad (i maven, ellers skal rester i dagrenovation)
  • HUSK at du ikke må hælde stegefedt i afløbet – hverken via håndvask eller toilet. Det skaber nemlig problemer ude i kloakkerne. Du kan i stedet samle det i en pose og smide det i dagrenovation.
  • Brugt fyrværkeri (rest efter sortering)
  • Fyrværkeri (Farligt affald, hvis det ikke er affyret/brugt)

Du kan også læse endnu mere om julens affaldssortering i Vestforbrændings affaldsguide

Vær opmærksom på, at vi har afskaffet ’småt brændbart’-containeren på genbrugsstationen. I stedet kan du bruge containeren ’rest efter sortering’, som kan indeholde alt det affald, du ikke kan sortere til genanvendelse.

Hent din nye affaldskalender

Din affaldskalender for 2021 er nu klar og kan hentes. Hent affaldskalenderen her

Du skal være opmærksom på, at juletræsindsamlingen ikke fremgår på kalenderen. Vi henter juletræer den 18. og 19. januar, og et godt tip er at lægge træet ud søndag den 17. januar. 

Kuberne til glas og aviser lukkes

Kuberne til aviser og glas i Glostrup Kommune bliver lukket den 31. december, og åbnet op igen den 1. januar, for at undgå ødelæggelse.

Nye priser i 2021

Priserne på vand, varme, spildevand og affald ændrer sig i 2021. Læs om de nye priser her

Driftsinformation

Husk at du altid kan finde driftsinformation, samt information om hvor vi arbejder på hjemmesiden.