En håndfuld kompost i hænder

Nu kan du hente kompost på genbrugsstationen

Affald

Helt frem til 4. maj kan du hente gratis kompost på Glostrup Genbrugsstation.

Komposten er lavet af det haveaffald, som du og dine naboer tidligere har afleveret på genbrugsstationen. Vi har sørget for, at haveaffaldet er omsat til kompost. Det sker ved høje temperaturer, så der er ingen snegleæg eller udkrudtsfrø i komposten, men kun god og sund næring til din have. Husk blot at blande komposten med sand eller jord, så du ikke svider dine planter. Du kan læse mere om næringsværdierne i komposten på Vestforbrændings hjemmeside.

OBS! Medbring egen skovl og beholder.