Termografisk foto af byområde

Vi tjekker fjernvarmenettet med droner

Varme

Vi bruger droner med termografiske kameraer til at undersøge, hvor der kan være lækager eller dårlig isolering på fjernvarmenettet.

Frem til og med udgangen af april bruger vi løbende droner om natten til at termografere hele fjernvarmenettet i Glostrup. Hvis du er en af de få, der er oppe om natten, kan du derfor opleve at høre en summen over dig.

Dronerne har en termisk sensor, og den måler varmestrålingen. Det betyder, at den kan registrere højere temperaturer og dermed sandsynligheden for en utæthed og dermed varmetab.

Da fotograferingen er afhængig af vejret, er vi nødt til at oplyse en længere periode, hvor dronerne kan flyve.

Drone flyver over by

Dronerne flyver når forholdene er optimale

For at få de bedste billeder skal vejrforholdene være optimale. Droneflyvningerne skal ske om natten, hvor der er koldt og mørkt. Der må for eksempel ikke blæse, regne eller sne.