Direkte genbrug
Genstande der afleveres til direkte genbrug kan få nyt liv i nye hænder.
Hvad kan afleveres til direkte genbrug?
Sådan afleverer du direkte genbrug
På Glostrup Genbrugsstation kan du aflevere genstande til direkte genbrug, der er i god/brugbar stand.
- Mindre effekter afleveres i de opstillede pallerammer uden for hallen til direkte genbrug.
- Større effekter afleveres ved først at tage kontakt til personalet, som herefter skal give accept til indlevering.
Hvis personalet vurderer, at der er tale om affald, som ikke egner sig til direkte genbrug, skal dette kasseres af kunden og fordeles ud på genbrugsstationen. Det er personalets beslutning om kundens effekter egner sig.
Hvorfor sortere direkte genbrug?
Når du afleverer genstande til direkte genbrug, så giver du brugbare ting nyt liv. Genbrug er den bedste måde at bruge ressourcer på, da der ikke bruges nye ressourcer til at producere et helt nyt produkt.
Du har helt sikkert genstande derhjemme, der er affald for dig og guld for andre.