Anvisning for arbejder i nærheden af Glostrup Forsynings ledninger

Når du skal grave og arbejde i nærheden af forsyningens ledninger, er der flere ting, du skal være opmærksom på.

Ledningsoplysninger

Inden du skal i gang med at grave i offentlige eller private fællesveje, har du pligt til at indhente oplysninger om hvilke ledninger, der ligger på det sted, hvor du skal grave. Denne forespørgsel skal du rette til LER (Ledningsejerregisteret). Her får du at vide hvilke ledningsejere, der har ledninger i det område, du spørger om. Det er din pligt at kontakte de pågældende ledningsejere for at indhente ledningsoplysninger.

Projekter og tilladelser

  • Et projekt, der berører Glostrup Forsynings anlæg, skal forelægges Glostrup Forsyning til udtalelse inden anlægsarbejderne påbegyndes.
  • Alle henvendelser vedrørende bedømmelser, udtalelser, mødedeltagelse, anlægsforhold, tilsyn mm skal rettes til den enkelte forsyning (vand, spildevand eller varme).
  • Ved gravearbejde som krydser vand- eller fjernvarmeledninger tillades ledningerne frilagt over en strækning på maksimalt 3 meter.
  • Ved gravearbejde som krydser spildevandsledninger tillades ledningerne frilagt over en strækning på maksimalt 1 meter. 
  • Ved gravearbejde parallelt med fjernvarmeledninger stilles der krav til maksimal opgravningslængde og afstivning af udgravning, når udgravningen er nærmere end 2 meter fra ydersiden af ledningen. Der bør allerede i projektfasen rettes henvendelse til Glostrup Forsyning om de nærmere betingelser.
  • Ved gravearbejde parallelt med vand- eller spildevandsledninger stilles der krav til maksimal opgravningslængde og afstivning af udgravning, når udgravningen er nærmere end 1 meter fra ydersiden af ledningen. Der bør allerede i projektfasen rettes henvendelse til Glostrup Forsyning om de nærmere betingelser.
  • På privat grund er Glostrup Forsynings ledninger beskyttet af en ledningsservitut indtil 2,5 meter fra ydersiden af røret. Gravetilladelse skal indhentes hos Glostrup Kommune før arbejdet påbegyndes
  • Ved opgravning i offentlig vej skal der indhentes gravetilladelse hos Glostrup Kommune før arbejdet påbegyndes.

Tilsyn

  • Glostrup Forsyning skal indkaldes til opstarts- og ledningsmøder.
  • Tildækning af frilagt vand-, spildevands- eller fjernvarmeledninger må ikke foretages før Glostrup Forsyning har kontrolleret ledningerne for skader.
  • Opgravning mindre end 1 meter fra en ledning skal ske ved håndgravning.

Særlige forhold

Fjernvarme

  • Signalkabler er placeret på siden af prærør.

Adresse- og telefonliste

Glostrup Forsyning A/S
Ørnebjergvej 7 2600 Glostrup
43 20 80 20
forsyning@glostrupforsyning.dk

Glostrup Vand A/S
43 20 80 30
vand@glostrupforsyning.dk

Glostrup Spildevand A/S
43 20 80 40
spildevand@glostrupforsyning.dk

Glostrup Varme A/S
43 20 80 60
varme@glostrupforsyning.dk

Fandt du ikke hvad du søgte?
Fandt du ikke hvad du søgte?