Samarbejder om genbrug
Vi samarbejder med frivillige organisationer om genstande fra direkte genbrug.
Genbrug er godt for miljøet, fordi man udnytter ressourcerne flere gange frem for at bruge en masse energi og nye ressourcer på at producere nye varer. Men genbrug kan også være godt for mennesker.
Glostrup Forsyning samarbejder med flere frivillige organisationer, der kommer og henter de ting, der er afleveret til direkte genbrug. Enten tager de tingene med til deres genbrugsbutikker, sælger varerne og donerer overskuddet til udsatte mennesker. Eller de giver tingene videre til folk, der eksempelvis har brug for støtte til at etablere et nyt hjem.
Vi har i øjeblikket aftaler med følgende foreninger og frivillige organisationer:
- Frelsens Hær
- Kirkens Korshær
- SydhavnsCompagniet
- Kirkens Genbrug, Glostrup
- Dalvangens Venner
- IF 32