Fjernvarmen kommer, desværre stiger prisen
Du har nok hørt, at priserne på både energi og anlægsarbejder er steget voldsomt det seneste år.
Vi har nu afsluttet vores entreprenørudbud for de kommende fem år af fjernvarmeudbygningen, og udgifterne er væsentlig højere, end vi forventede.
Det betyder desværre, at priserne på fjernvarmen stiger. Fra den 12. juni 2023 stiger tilslutningsbidraget, herunder prisen på ekstra m stikledning udover de 13 m. Fra den 1. januar 2024 stiger forbrugsbidraget og det faste bidrag for alle kunder samt abonnementsbidraget for PLUS-kunder.
Trods de højere priser er vi glade for, at vi stadig har mulighed for at tilbyde dig at få fjernvarme.
PLUS-kunder: Du kan fortsat blive koblet på fjernvarmen for 0 kr., hvis du har mindre end 13 m stikledning. Prisen på yderligere m stikledning stiger til 2.619 kr. pr. m fra 12. juni 2023. Den 1. januar 2024 stiger abonnementsbidraget fra 250 kr. til 375 kr. om måneden.
BASIS-kunder: Fra den 12. juni 2023 koster investeringsbidraget for et enfamiliehus 37.275 kr., og stikledningsbidraget med op til 13 m stikledning koster 34.051 kr. Prisen på stikledning ud over de 13 m stiger til 2.619 kr. pr. m.
Udgifter til tilslutning pr. 12. juni 2023
Priserne er angivet i kr. inkl. moms.
|
PLUS |
BASIS |
---|---|---|
Investeringsbidrag |
0 |
37.275 |
Stikledningsbidrag, op til 13 m. |
0 |
34.051 |
Yderligere stikledning pr. m. |
2.619 |
2.619 |
Fjernvarmeanlæg |
0 |
Eget ansvar* |
Fjerne og bortskaffe fyr |
0 |
Eget ansvar* |
Genopgravningsgebyr |
25.000 |
25.000 |
* Estimeret samlet pris 35.000 kr.
Bemærk, genopgravningsgebyret stiger til 25.000 kr., så det kan altså bedst betale sig at komme med, inden vi har gravet forbi dit hus.
Beregn din varmeøkonomi med fjernvarme
På vores hjemmeside kan du se samtlige nye priser og beregne, hvad de kommer til at betyde for dig. På den måde får du det bedste indblik i, hvad prisstigningerne betyder for dig.
Priseksempler
Angivne-2024 priser er forventede priser. De endelige priser vil fremgå på vores hjemmeside i december 2023, ligesom priserne for de øvrige forsyningsområder.
Hvad skal du gøre nu?
Vi har på mail (tjek evt. spam!) eller brev kontaktet de kunder, der enten har underskrevet en kundeaftale eller blot udfyldt en forhåndstilkendegivelse/tilmeldt sig fjernvarme. Der kan du læse mere om prisstigningerne, og om det er nødvendigt, at du skal gøre noget lige nu.
Har du brug for hjælp i dine overvejelser, må du endelig skrive til os på mail fjernvarme@glostrupforsyning.dk, hvorefter vi kontakter dig. Hvis du selv ringer til os, kan du forvente at opleve længere ventetid.
Jeg har underskrevet en kundeaftale
Hvis du fortsat ønsker fjernvarme
Du skal ikke gøre noget. Vi kobler dig på fjernvarmen som planlagt.
Hvis du ønsker at afmelde fjernvarme
Du har 14 dage fra den 13. juni til og med den 27. juni til at annullere din underskrevne kundeaftale uden omkostninger.
Hvis du vil annullere aftalen, skal du skrive til os på fjernvarme@glostrupforsyning.dk senest den 27. juni 2023.
Har du brug for hjælp i dine overvejelser, må du endelig skrive til os på mail, hvorefter vi kontakter dig. Hvis du ringer, kan du forvente at opleve længere ventetid.
OBS! Hvis du kun har tilmeldt dig/udfyldt en forhåndstilkendegivelse, skal du ikke gøre noget. Din tilmelding er først bindende, når du har underskrevet en kundeaftale. Vi kontakter dig, når vi nærmer os dit område. På det tidspunkt kan du tage stilling til, hvorvidt du stadig ønsker fjernvarme.
Jeg har tilmeldt mig fjernvarme
Hvis du kun har tilmeldt dig/udfyldt en forhåndstilkendegivelse, skal du ikke gøre noget.
Din tilmelding er først bindende, når du har underskrevet en kundeaftale. Vi kontakter dig, når vi nærmer os dit område. På det tidspunkt kan du tage stilling til, hvorvidt du stadig ønsker fjernvarme.
Stiger prisen for de eksisterende fjernvarmekunder?
Fra den 1. januar 2024 stiger forbrugsbidraget og det faste bidrag for alle kunder samt abonnementsbidraget for PLUS-kunder.
Du vil som eksisterende kunde på et senere tidspunkt få mere information om prisstigningerne, da de skal varsles.
Hvordan påvirker prisstigningerne kunder med nødforsyning?
Du bliver påvirket af de højere udgifter til tilslutning, herunder prisen på ekstra m stikledning udover de 13 m, på det tidspunkt, hvor du bliver koblet på fjernvarmen.
Du bliver påvirket af højere priser på faste bidrag, forbrugsbidrag og abonnementsbidrag fra den 1. januar 2024, hvor priserne træder i kraft.
FAQ om de nye priser
Har du spørgsmål til prisstigningerne på fjernvarme?
Vi har samlet svarene på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med prisstigningerne i en FAQ.