Jobopslag: VVS-montør til vand- og fjernvarmeteamet

Glostrup Forsyning søger en engageret og servicemindet VVS-montør med tiltrædelse snarest muligt.

Søg jobbet

Jobbet

Du bliver en del af vand- og fjernvarmeteamet, som består af 4 engagerede montører inkl. dig. Dine primære arbejdsopgaver bliver på den daglige drift af vand- og fjernvarmeområdet. På sigt skal I være 5 i teamet.

På vandområdet drejer opgaverne sig fx om målerudskiftning, tilsyn af vandværker, ledningsarbejder i forbindelse med byggemodninger mv.

På fjernvarmeområdet er Glostrup Forsyning midt en rivende udvikling hvor vi frem til og med 2027 skal tilslutte ca. 2.500 nye kunder. Du vil blive en del af et team, der bistår Projektafdelingen med tilsyn af kundetilslutningerne, når de er afsluttet. Du skal også sammen med teamet stå for den fremtidige service af de mange fjernvarmeunits.

Efter en indlæringsperiode på ca. 6 måneder vil du blive en del af den obligatoriske vagtordning for vand og fjernvarme, hvor du har vagt ca. hver 5. uge. Det er derfor et krav, at du bor inden for max 1 times kørsel fra Glostrup Forsyning.

Arbejdstiden er mandag-torsdag kl. 7-15 og fredag kl. 7-12 svarende til 37 timer inkl. frokost.

Arbejdsopgaver

  • Udføre vedligehold, reparationer og tilsyn på vand- og fjernvarmenettet.
  • Daglig kontakt med entreprenører og kunder.
  • Tilsyn og vedligeholdelse af værker og pumpestationer.
  • Udarbejde løbende dokumentation for ledningsnettets drift.
  • Deltage i fjernvarmeudbygningen i Glostrup Kommune.
  • Deltage i vagtordningen for vand og fjernvarme.

Kvalifikationer

  • Uddannet rørsmed, VVS’er eller tilsvarende – gerne med erfaring fra service af fjernvarmeunit, forsyningsbranchen eller tilsvarende.
  • Du skal kunne planlægge egne opgaver og rutiner såsom aflæsninger, indberetninger mv.
  • Du har flair for og kendskab til IT på brugerniveau, herunder Office-pakken, SRO-anlæg mv.
  • Kørekort, minimum kategori B – gerne kategori BE.
  • Du taler og skriver dansk.
  • Du er serviceminded og kan arbejde både selvstændigt og tæt sammen med dine kollegaer.

Vi tilbyder

Et professionelt arbejdsmiljø med gode kollegaer i en meget dynamisk og spændende organisation og en arbejdstid på 37 timer om ugen inkl. frokost.

Vi tilbyder dig gode muligheder for faglig og personlig udvikling, Løn og pension efter gældende overenskomst (KL – Kommunernes Landsforening) og en attraktiv sundhedsforsikring.

Vi er en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, hvor alle er velkomne uanset køn, alder, etnicitet og seksualitet.

Forventet ansættelsestidspunkt snarest muligt.

Ansøgning

Vi holder samtaler løbende, så vent ikke med at søge.

Fremvisning af straffeattest er obligatorisk i Glostrup Forsyning og skal fremvises ved endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte teamleder for vand- og fjernvarme, Kenneth Quaade på tlf. 43 20 80 32 mellem kl. 7-15 mandag til torsdag, fredag til kl. 12.00.

Søg jobbet