Tilkalket elkedel

Undersøgelse af blødt vand i Glostrup

Vand

Drikkevandet i Glostrup har et højt indhold af kalk og Glostrup Kommune har derfor bedt Glostrup Forsyning om at undersøge mulighederne for at reducere kalkindholdet i vandet.

Konkret skal der undersøges, hvilke fordele og ulemper der er ved blødgøring af drikkevandet, herunder de økonomiske konsekvenser og betydningen for folkesundheden.

Glostrup Forsyning har nu nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både ledelse og bestyrelse som sammen med vores rådgivere vil undersøge mulighederne. Undersøgelserne forventes afsluttet inden udgangen af 2022. Det skal bemærkes, at der ikke er truffet beslutning om blødgøring af drikkevandet i Glostrup, men alene om at undersøge mulighederne.